7
dec
2009
3D kamera

Filmindustrien er i disse tider besat af 3D-fænomenet, og det har nu også smittet sig til kamera-branchen. Fujifim har kreeret dette FinePix kamera, der med en specialbygget fotoramme kan vise feriebillederne i ægte 3D – endda uden at man har brug for irreterende papirbriller. Men det stopper ikke her. Det er endda også muligt at printe billederne i 3D. Effekten opstår, hvis man ser billedet fra forskellige vinkler. Det bliver muligt at få printet sine billeder i 3D-format via den japanske fotogigants hjemmeside. Hvis du er til det mere klassiske, skyder kamerat også 2D i en 10.0 MP-opløsning. Herligheden koster ca. 3 af de lange, og kan købes på Fujifilm.co.uk.


