26
nov
2009
Århus By Night

Husk at det er i morgen, at det halvårlige Århus By Night afholdes, hvilket er ensbetydende med shopping til kl. 24 – typisk med massive bargains rundt omkring. Eksempelvis giver Sieben i Studsgade, blandt meget andet, 25 % på overtøj. Også Støy Munkholm skruer op for fredagsstemningen, med en lille kunst-event blandet med solide rabatter. Og så er der jo den famøse Weekday åbningsfest – læs mere om, hvordan du kan snige dig med dér på Eventuelt.org. Og hvis man skøjter lidt rundt i Latinerkvarteret falder man helt sikkert over mange flere herligheder – for som Johnny Hefty siger: Århus! Det er mega fucking street!



Jeg skal i hvert fald ind og kigge. Jeg har ikke boet heroppe så længe, så jeg har desværre ikke fået fundet de snedige steder. Nogle der kan komme med navnene på nogle steder, hvor jeg kan finde svenskerne Hope, Velour og Whyred?
De har i hvert fald Velour i Samsøe Samsøe i Klostergade… Ellers mener jeg også at Ei’Kon på Store Torv har noget…
@Jonas: Jeg ville helt sikkert tjekke Junk de Luxe-butikken i Latinerkvarteret. Læs evt. vores shopping-guide, der også er linket til i denne artikel. Go’ jagt!