Le HYPE

Det værste fra 2009

Nu har vi efterhånden fået kigget de positive tendenser fra på ’09 og ’10 efter i sømmene, men der er altid en bagside af medaljen. Derfor har vi nu lavet en (næsten) udtømmende liste over ting, vi godt kunne have undværet i året der gik…

COP15

For en kort bemærkning blev hele landets befolkning i december miljø-forkæmpere, under det stort opslåede klima-topmøde COP15. “For the next two weeks, Copenhagen will be Hopenhagen,” ytrede vores statsminister ved topmødets åbning, men dundertalen klingede hult et par uger senere, hvor Vigtig-Per 1 og 2 (læs: Barack Obama og Wen Jiabao) efter nogle timers forhandlinger, måtte opgive ethvert håb om, at nå til enighed. Vittige ordsmede har sidenhen omdøbt Hopenhagen til Brokenhagen – ganske sigende for en politisk farce, der var af tilpas stor vigtighed til, at det ikke er spor sjovt…

Chris Brown

Det er mig en gåde hvordan Chris Brown har kunnet slippe afsted med karrieren i behold, efter han i februar gennem-tævede sin kæreste Rihanna, så hun måtte holde en lang pause fra rampelyset. Jeg både skammer mig over og undres ved, at sociale autoriteter som the Voice og MTV fortsat råspiller Chris Browns musik ganske uden betænkninger. Jeg mener, én ting er at slå lidt til tæven engang imellem – det kan både Eminem, Russel Crowe og Jack White tale med om -  men at banke sin kæreste gul og blå, fordi man misunder hendes talent er sgu da for langt ude!? Måske er det bare mig der lever i en oste-klokke, men sidst jeg tjekkede, var det altså ikke i orden at slå på piger…

Bob Dylans juleplade

Mangt en kunstner har igennem tiderne givet sig i kast med julemusik, men kun de allerfærreste har leveret noget der tilnærmelsesvis kan prædikeres som kvalitet. John Lennon, MC Einar og Wham har alle på hver sin måde leveret et konstruktivt bidrag til de årlige Absolute Let’s Dance Total Christmas-plader, men de resterende 17 numre på disse jule-compilations er som udgangspunkt ganske uudholdelige. Det var således med en vis frygt at jeg satte mig til at lytte til kong Dylans fortolkninger af gamle jule-sange, og jeg blev ikke positivt overrasket! Bevares, havde det været Westlife eller Taylor Swift havde jeg ikke lagt mere i det, men at en elite-kunstner som Bob Dylan på den måde kan få sig selv til at håne sine trofaste fans, med en plade der i bedste fald kan kaldes kitsch, er mig en gåde af de større. Og nej, det er ingen undskyldning at Dylans gratialer går ubeskåret til diverse hjælpeorganisationer…

Real Madrid

2009 har været et hårdt år for verdensøkonomien, men det er ikke noget man mærker i Real Madrid – her låner man blot penge af staten, og så går man ellers igang med at skævvride konjunkturen på verdensfodboldens transfersmarked. Med et samlet forbrug på ca. 2 mia. kr. på en sommer, som blot resulterede i fem nye spillere, har Real Madrid gjort deres for, at gøre transfermarkedet nærmest ufarbart for alle fodboldklubber, som har et realistisk forhold til økonomi. Måske Sepp Blatter skulle kigge lidt på det problem, istedet for evindeligt at komme med virkelighedsfjerne forslag til opdateringer af fodboldspillets regler…

Martin Margielas farvel

Det er ikke til at sige hvad fremtiden bringer for det fransk/belgiske modehus Maison Martin Margiela. Rygterne svirrede længe, og her i efteråret blev det så bekræftet, at den kreative ophavsmand og ham som har lagt navn til hele apparatet, Martin Margiela, har forladt skuden til fordel for en karriere som kunstmaler. SS10-kollektionen (som Margiela formentlig har haft meget lidt, hvis overhovedet noget med at gøre) kunne tyde på, at MMM nok skal klare Margielas farvel, men det er dog alligevel vemodigt når de kreative sværvægtere vælger at forlade tegnebrættet…

Aloha med Casper Christensen

Der var engang, hvor Casper Christensen foregangsmand for dansk comedy. Der var engang, hvor alt hvad der var nyt og originalt med statsgaranti kom fra den bebrillede nordsjællænder. Og så kom Klovn! Selvom Klovn i begyndelsen var ganske underholdende, så begyndte man at fatte mistanke om, at den kreative tank hos hr. Christensen efterhånden var ved at ramme ‘Empty’, da 3. sæson gik i gang, uden at show’et havde gennemgået nogen egentlig udvikling. Da man sidenhen erfarede, at Klovn var et decideret rip-off af den amerikanske serie Curb your Enthusiasm, begyndte alarm-klokkerne for alvor at ringe. Og med det usmageligt ringe talk-show Aloha, må tiden siges at have været rindet ud for den gode Casper C. Journalistiske evner besidder manden tydeligvis ikke, og når han så skal forlade sig på humoristiske indslag af den søgte slags, synes fiaskoen nært forestående. Resultatet er da også blevet et af Danmarkshistoriens dårligste “underholdningsshows”, der for så vidt angår kvalitet og underholdningsværdi, halser alenlangt efter det i øvrigt glimrende Det Nye Talkshow med Anders Lund Madsen…

Roman Polanski-sagen

Den bizzare sag om Roman Polanski, der står anklaget for at have været i utilbørlig intim kontakt med en mindreårig engang for mange år siden, blussede pludselig op, da Chinatown-instruktøren blev tilbageholdt af det schweiziske told-væsen tidligere i år. Nu udkæmpes der så et juridisk slagsmål gående på, hvorvidt han skal udleveres – hvilket alt tyder på – til retsforfølgelse i en sag, der efter dansk lov ville være forældet for flere dekader siden. Absurditetsniveau’et i denne sag har efterhånden nået højder, hvor selv jeg, som ellers ynder at gøre mig til smagsdommer over dette og hint, har svært ved at tage stilling. Se nu at få ryddet op i dette virvar!

Don Ø

Hvor jeg dog væmmes ved den selvhøtidelig, narcissistiske gris til Don Ø. I gud ved hvor mange år, har vi været tvangsindlagte til at høre på ham, når han gang på gang har talt ned til hele den øvrige befolkning fra den pedestal som hedder Parken Sport & Entertainment. I år blev fundamentet dog revet væk under benene på den selvfede forretningsmand, og et underskud på en kvart milliard (!) skulle gerne have sat den storsnudede fantast godt og grundigt på plads! Længe leve janteloven!

Cult-reklamerne

Jeg har egentlig altid grint lidt af Cult Shaker-reklamerne, når de er tyet til den mest primitive markedsføringstrick mennesket nogensinde har kendt til, nemlig nøgne damer. Men da jeg første gang stødte ind i deres nye “Party Now – Apologize Later”-kampagne, må jeg blankt indrømme, at puritaner-kraven strammede i en grad, så jeg næsten ikke kunne få vejret! Jeg er ganske simpelt uforstående overfor, hvem det er, der har et behov for at udnytte sit brand til at retfærdiggøre og opfordre til utroskab. Særligt når man tænker på, at målgruppen er en flok identitetsforvirrede teenage’ere, der nærmest pr. naturlov æder alle informationer råt. Et ærgeligt billede på den dalende moral i samfundet…