Grøn hygge
![]()
Selvom vi kom ud af weekenden med en time mere på lommen, er der ingen vej tilbage: vinteren sniger sig ind på os, og før vi ved af det befinder vi os i en mørk, kold suppe af blæst og slud. I bedste Wham-’last christmas’-musikvideo-stil, vil det sikkert få mange af os til at krybe ind foran pejsen. I disse miljø-klima-jeg-skal-komme-efter-dig-tider, er det dog en dødssynd at fælde et træ, og er man så fræk at sætte ild til det, og dermed udlede mere CO2, har man jo nærmest signeret sig egen dødsdom. Danske Decoflame kommer dig heldigvis til undsætning…
Det er den danske designer Kjell Thomsen, der i 2007 begyndte at lave pejse der anvender bioethanol – så du kan godt pakke skovøksen ned. Videre åbner teknikken op for en masse nye muligheder, såsom en pejs på rullehjul. Se mere på Decoflamestore.com.
