Lasse Povlsen på Café Kaffegal
Nogle gange kommer der overraskelser ude blandt byens mindre kendte spisesteder, som man ikke kan sidde overhørig. Det vil vi således heller ikke gøre her på Le Hype.
For et par uger siden erfarede undertegnede at kokken Lasse Povlsen skulle være den nye køkkenchef på Cafeen Café Kaffegal. Nogen vil måske spørge hvem helvede denne Lasse Povlsen så er. Det må vi jo så gøre rede for. Lasse er uddannet kok, og har gennem en årrække været ansat på nogle af landets bedste restauranter, samt på en enkelt udenlandsk michelin restaurant. Efter at have været volontør på Kong Hans i København og kok på restaurant Frederikshøj, forsøgte Lasse sig som restaurantschef på Gammel Vejlby Kro. Stedet opnåede en række gode anmeldelser inden det måtte lukke, som endnu en slagen restaurant på det fyldte gourmetmarked. Finanskrisen havde trukket sine spor og projektet var ikke længere rentabelt.
Så svaret på hvem manden er, er vel at han er en dygtig kok, der kan slå sine folder på michelin restauranter både i Danmark og udlandet.

Uden at overdrive, vil man kunne forvente et højt niveau til billige penge på Café Kaffegal. Om stedet kan holde på deres køkkenchef for evigt er vel tvivlsom. Men lige nu handler det om at komme afsted og prøve det. Hvis man skal vælge mellem en Café med en ikke uddannet svedig teenager bag komfuret eller en Café med en tidligere michelinkok bag rattet, burde det ikke være særligt svært.
Stedet er for øjeblikket under ombygning, men åbner igen d.12 februar.
Tag på Café Kaffegal. Se mere på Cafekaffegal.dk. Og husk at det er i Århus.


