Latinerkvarteret: Café-liv

Efter en gang power-shopping i Latinerkvarterets lækre butikker, er det nærliggende at restituere på én af de mange café’er i området. Også på dette område er den gennemsnitlige kvalitet højere end i resten af byen. LeHype guider jer rundt i kvarteret, til en bred vifte af kvalitetscafé’er der slår Åen med flere kilometer!
Vi fortsætter vores guide til Århus’ fedeste kvarter, Latinerkvarteret, med at kigge på café-livet. Og også her er mulighederne mange. Og kvaliteten er generelt god! Maden er for en stor part af beværtningerne ikke fænomenal, men til gengæld oser stederne af stemning sammenlignet med det noget mere kommercielle felt ved Åen.
________________________________________________________________________
LeCoq, Graven 16
Fransk-inspirerede LeCoq er en af kulturbærerne i Latinerkvarteret! Den har ligget hvor den ligger i mange år efterhånden, og oser af sjæl og stemning. Der er intet prætentiøst over LeCoq – som i virkeligheden er mere restaurant/bar end café – og den står på klassisk pariser-vibe i de røgfyldte bar-lokaler. Priserne er ganske fornuftige, både på mad og drikkevarer, og kvaliteten er god. Et af de helt store scoops for stedet, er konceptet Mad & Fad, der løber af stablen hver tirsdag kl. 19. Her får man for en 50′er en stor fadøl og en skål-fuld gryderet af varierende karakter fra tirsdag til tirsdag. LeCoq er en institution i Latinerkvarteret, og et besøg værd! Læs mere her.

________________________________________________________________________
Charlie’s Café & Juicebar, Guldsmedgade 17
Selve café’en er måske ikke noget særligt hos Charlie’s. Ordinær ville næsten være et flatterende ord. Men på den anden side er det heller ikke på hygge og stemning at Charlie’s skal score sine points. Charlie’s scorer til gengæld fuldt hus på deres helt fantastiske bagels! 42,- spir koster herlighederne, og der er frit valg på alle hylder mellem et stort uvalg af ingredienser. Og der bliver ikke sparet på noget! Til forskel fra de fleste sandwich-barer bliver der fyldt godt på med friske råvarer, og så bliver man mæt!
Udover de lækre bagels, kan man også få helt almindelige sandwiches, salater, et godt udvalg af spændende burgere og så selvfølgelig friskpresset juice galore. Priserne ligger på et meget gennemsnitligt niveau, men kvaliteten er langt over det jævne.
Charlie’s tager stikket i Latiner-kvarteret, og måske endda hele Århus, når det kommer til take-away. Tjek menu-kortet ud her!
________________________________________________________________________
Café Pustervig, Rosengade 21
Café Pustervig er ligesom LeCoq en af klassens gamle drenge. Og selve Pustervig er egentlig heller ikke det vilde. Det er en meget traditionel bar, med et stam-publikum på den gode side af de 40 og relativt mange turister. I weekender kommer der dog lidt mere form på drengen, og pustervig er tit og ofte endestation for firmafester og lignende.
Priserne er udemærkede, og der er også et lille sandwich-kort, så man kan få stillet den lille sult. Læs nærmere om priser og åbningstider her.
Café Pustervig er som sagt på mange måde ordinær, men det der gør, at den alligevel fortjener lidt opmærksomhed er, at Pustervig er vært for to af de mest interessante undergrunds-klubber i byen, nemlig Swingeklubben og Klub Stuka, der hhv. hver og hveranden weekend disker op i Pustervigs kælder med elektro, rock og Jägermeister i lange baner. Café Pustervig er med andre ord blevet toastmaster for byens hippeste arrangementer, og det belønner vi naturligvis med en varm anbefaling!
________________________________________________________________________
Café Slap Af, Studsgade 10
Slap Af er ikke mere end et par uger gammel, og bringer med sin tilstedeværelse en ny dimension til Latinerkvarteret. Stilen er laid back, men har alligevel en lidt mere posh attitude à la Åen, end Latinerkvarterets øvrige café’er. Priserne er dog noget mere studievenlige end ved Åen, hvilket gør, at den er klart at foretrække fremfor eksempelvis Cross Café eller Römer. Maden er også, om end ikke gourmet, så i hvert fald bedre end de fleste andre i prisklassen. En anden detalje der trækker opad hos Slap Af, er baglokalet med storskærm, som kan lejes til eksempelvis Champions League- eller NFL-aften med gutterne, eller Oscar-uddeling i venskabeligt selskab. Og så har de Räkorderlig fra fad – og det er lækkerier, al macho-stil til side!




Fad og mad skal helt sikkert prøves. Fed side!
[...] mellem menneskeheden og de danske ænder er på Café Slap Af (se vores tidligere anmeldelse HER), der i aften serverer andelår med rødkål, brune kartofler og skysauce, og udskenker en [...]
[...] Sidstnævnte kommer en tur op på overfladen i morgen torsdag (17/12-09), hvor du på Café Pustevig får en unik chance for at opleve bl.a. Anders Trentemøller og Kasper Bjørke i intime omgivelser, [...]