28
feb
2010
Orb Audio højtalere

Cool højtalere er svære at finde i fornuftige størrelser. Der er selvfølgelig den klassiske Minipod fra Scandyna, men den er efterhånden så vel repræsenteret rundt omkring i det ganske land, at de har mistet lidt af deres kant. Nu er jeg imidlertid faldet over disse højtalere med navnet Mod2 fra amerikanske Orb Audio, hvis design jeg er ganske begejstret for. Og med en pris på $ 698 for to højtalere og en subwoofer ligner det jo umiddelbart en go’ handel – den eneste hage er, at man kun kan høre dem i New York og Los Angeles… Anmeldelserne er dog ganske forrygende, så er man klar på at gamble, vil jeg helt sikkert mene, at Orb Audio ligner et godt bet!


