Paris Fashion Week: Højdepukter

Knap er vi kommet os over modeugen i Milano før catwalken åbner i Paris. Her er højdepunkterne fra sides uges shows i kærlighedens by: Damir Doma, Raf Simons, Jean Paul Gaultier, Louis Vuitton, Gaspard Yurkievich, Issey Miyake, Juun J, Rick Owens, Maison Martin Margiela, Boris Bidjan Saberi og Viktor & Rolf.


Det er fire år siden unge Damir Doma lancerede sin første herrekollektion. Siden er det kun gået op, op og længere op i det internationale modehieraki. Og op bevæger han sig stadig. Med denne aske-går og sorte efterårskollektion bevæger han sig sikkert væk og ind i et selvskabt univers af fantastiske punk- Sci-Fi silhuetter. Lag på lag og overtøj i verdensklasse, samtidig med han ikke er bange for et bart ben eller to. Jeg vil mene, at Damir Doma er et af de største designtalenter lige p.t. – optur!


Så blev det tid til en af mine personlige favoritter: Jeg elsker Raf Simons, og den belgiske designer gør ikke noget galt for tiden. Så snart han spytter noget nyt kluns ud er det som om min kontoudskrift automatisk bliver ubehagelig læsning. Denne sæson er det tydeligt, at samarbejdet med Jill Sander har sat jakkesættene i fokus. Raf Simons leger med konventionerne og sætter alt fra formsyet strik og skørter på de velsnittede suits.


Som annonceret sidste år, er chefdesigner Mergiela gået ud af succen Maison Martin Margiela. Derfor var det med stor nervøsitet og spænding at jeg så præsentationen af AW10. Allerførst lidt Maison Martin Margiela-termenelogi: line ’10’, er den rene herrekollektion, line ’14’, dækker over den klassiske herregarderobe (jakkesæt m.v.), line ‘0’ er the “artisanale” collection, line ‘22’ dækker over sko og støvler, og line ‘11’ er alle accessories. På catwalken i Paris var det et miks af disse linjer, og især 10′eren og 11′eren er helt fantastiske. Love it!


Når en af nutidens mest indflydelsesrige tøjdesigner indenfor herremoden, Rick Owens, annoncerer en ny kollektion er der allerede på forhånd skruet højt op for forventningerne. Han leger med det androgyne udtryk uden at tøjet mister sin maskulinitet. Der er dømt store støvler (ligesom vi så i Milano og mange andre shows her i Paris), men her skiller Owen sig ud ved at anvende slangeskind som bærende element. På en eller anden måde syntes jeg der er paralleller til Armanis vinter-kollektion der blev vist i Milano. Selvom jeg forventede noget lidt mere monokromatisk og uformelig, er jeg er alt i alt tilfreds.


Gaspard Yurkievich er født og opvokset i Paris. Efter sine studieår på Stuido Berçot, vandt han prisen på Festival d´Hyères i 1997, og lancerede derefter sin første Prét-a-porter damekollektion i 1998. Siden da har hans shows været nyskabende lanceringer, som illustrerer hans rå tvist. Uden at overraske leverede Gaspard et godkendt show, der i høj grad appellerer til min hverdags-garderobe.


Jean Paul Gaultier havde været en tur i bokseringen for at hente inspiration til efterårskuldene. Maskulinitet, læder og store støvler hang som en tyk toge over catwalken, og jeg syntes det klæder det “gamle” modehus. Især jakkerne imponerede, men deres klarer militær-inspiration.


Viktor & Rolf leverede en sikker og derfor også kedelig kollektion. Syntes ikke de har flyttet sig mærkbart fra sidste år. Der skal dog lyde ros for hollændernes bukser, der rammer plet.

Jeg forbinder mest Issey Miyake med hans parfume, der har været fast inventar på min badeværelseshylde de seneste år. Naoki Takizawa, der har overtaget chefdesignerposten fra den aldrene japaner, leverede et farverigt og minimalisktisk show, hvor en blanding af sportswear og klassiske suits skaber en god balance der må appellere til de nordiske markeder.


Klassikeren Louis Vuitton, der forsvinder lidt bag deres enorme taske produktion, leverer som altid en solid kollektion. Højdepunkterne var de høje støvler og blazere med lædder-lappe-skuldre.


Juun J hører til Damir Doma og Rick Owens kategorien: androgynt, lag på lag og masser af fede detaljer. Deres overtøj er helt fantastisk… Så mangler man bare nogle $$.


Vi slutter af med Boris Bidjan Saberi – et brand jeg aldrig har stiftet bekendtskab med. Bag navnet Boris, gemmer sig en upcomming designer som er opvokset i München, men med persiske rødder, hvilket også kommer til udtryk i hovedbeklædningen på modellerne. Stilen er edgy og med sit innovative matererialevalg og utallige detaljer, kan hans siluetter og design tildels minde om Rick Owens eller Damir Doma. Jeg spår denne unge upcomming en stor fremtid – og årets kollektion: Den holder 100!



[...] og se mere, vil jeg anbefale, at du tager et kig på Johan Krygers udlægning af begivenheden (LINK), ligesom jeg også vil anbefale dig, kære læser, at tage et kig på hr. Krygers trilogi om [...]
[...] Martin Margielas kommende efterår/vinter-kollektion, vi også havde fingrene i dækningen af Paris Fashion Week, på selectism. [...]
Super artikel!!!