Sneakers til sommeren


Hvis jeg var rig, er der ingen tvivl om, at Kris van Assche havde designet mine sneakers til sommer, hvad enten som sig selv eller som chefdesigner for Dior Homme. Nuvel, jeg er ikke rig, og i min søgen på et alternativ, fandt jeg af afveje disse sneakers fra amerikanske Supra. Supra er i virkeligheden et skaterbrand, men har lavet underlinien NS (som står for Non Skating), som er en serie bestående af lidt mere delikate sneakers. Personligt er jeg på modellen Strapped II (øverst), men er man mere minimalistisk og/eller klassisk anlagt, så vil jeg umiddelbart mene at Cutler kunne være et fornuftigt valg. Og priserne, de er såmænd ganske til at gå til: Den amerikanske webshop Factory 413 sælger skoene til hhv. $ 110 og 90, men desværre er fragten urimeligt dyr ($ 85), så alternativt kan man holde øje med den danske webbix Lab, hvor de to ovenstående modeller formentlig lander i den nærmeste fremtid.



De øverste er super fede!!!